Strikketræf for alle i foreningen.

Kære alle sammen.

Juhue, nu skal vi mødes. Lørdag den 26.september 2026 kl 11 til 15 i Lunden i Silkeborg, Vestergade 74, 8600 Silkeborg,.

Vi skal spise lækkert Tapas. Tilmelding til kirsten.madsen20@gmail.com inden den 17.september.

Hanne Pjedsted vil lave workshop om fristrik. Tag pinde og lidt rester med. Hanne bliver vildere og vildere med strikkepinde og garn.

Vi laver en lille udstilling om recycling. Håber, der er nogle, der har lidt med.

Der skal snakkes om næste års udstilling på Thorning museum. Vi skal lade os inspirere af Blicher og hedens liv i 1800 og begyndelsen af 1900-tallet. Om uldhoser, kraver, uldklokker, kartoffeltyskerne, olmerdug og strikkefællesskabet i a bindstouw. Det var en meget inspirerende dag. Og både Lisbeths og Anne-Dortes hoveder summer af idéer.  Margit har taget en masse billeder. Kik på hjemmesiden.

Vi glæder os til en fælles strikke og snakke dag. Håber at se en masse af jer.

Med mange hilser Kirsten, Kirsten, Bitten og Anne-Dorte

besøg på Blicheregnes museum

Se billeder under udstilling 2027 og galleri

Inspirationsbesøg på blicheregnens museum i Thorning til næste års udstillingsemne ” livet på landet”


Kære alle strikkere


Marianne på Blicheregnens museum i Thorning inviterer på besøg torsdag den 3. september kl. 14.


Hun vil vise os hvad hun har i gemmerne af gammel beklædning, sengelinned og andet spændende, som kan inspirere os til det næste udstillingsprojekt, der jo skal være på museet i Thorning.


Vi ved godt nogen vil være forhindret, men fortvivl ikke, vi tager en masse billeder, som kommer på Facebook og hjemmesiden.
Vi vil gerne have en tilbage melding på om i kommer, så vi nogenlunde ved hvor mange der kommer.


Adressen er Blichers vej 30, 8620 Kjellerup


Hilsen Bitten. Kirsten, Anne-Dorte og Kirsten

Generalforsamling 2026

Indkaldelse til generalforsamling i Seriøs strik for sjov den 12. april kl.13 i Nordre fælleshus, Nylandsvej 20, 8600 Silkeborg.

Generalforsamling:

  1. Eventuelt Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning ved formanden         
  3. Fremlæggelse og godkendelse af revideret regnskab
  4. Kontingent og økonomi
  5. Indkomne forslag
  6. Valg af kasserer
  7. Valg af bestyrelse.

  På valg er: Anette Tinggaard, ønsker ikke genvalg
            Kirsten Odgaard, ønsker ikke genvalg

  Valg af suppleant

  • Valg af revisor
  • Valg af revisorsuppleant
  • Næste års strikkeemne: Vi skal udstille på Blicheregnens Museum i Thorning og Marianne Hougaard, daglig leder i Thorning,kommer med et oplæg til emnet.
  • Evt.

Kl.14 kommer Astrid Skibsted og laver et inspirationsoplæg og så skal vi lave vikleprøver både sammen og individuelt.  Astrid er uddannet tekstildesigner og har udgivet bogen Vikleprøvemanifestet.
Så medbring garn og garnrester – alt kan bruges, malertape og saks.

Strikkeworkshop om stjerner på Museum Give.

Workshoppen bliver søndag den 16. november fra kl. 12.00 til kl. 15.00

Hanne Pjedsted og Anne-Dorte Herzum vil stå for workshoppen – men alle i foreningen er meget velkomne til at deltage, og også hjælpe med formidlingen under workshoppen.

Deltagere skal ikke tilmelde sig – de kommer bare. De skal selv medbringe garn og strikkepinde – men foreningen vil have et mindre udvalg af pinde og garn med, hvis nogen har glemt – eller pludselig får lyst til at være med. Kommer du selv til workshoppen og har nogle ekstra strikkepinde og garnrester, du kan undvære; så tag endelig med.

Praktisk
Kommer du og hjælper med workshoppen, skal du ikke betale entre. Oplys, at du er medlem af Seriøst Strik for Sjov.  Museet har åbent fra kl. 10 – 16. Adressen er: Donneruplundvej 2, 7323 Give.

Hvis/når, du alligevel er der. Foreningen CreaGive åbnede i går deres efterårsudstilling ”Rejsen starter her” i et lokale ved siden af vores stjerne-udstilling – den er sikkert et besøg værd. Og samme dag – 16. november – er der fernisering på en strikkeudstilling i Give Sognehus, arrangeret af den lokale garnbutik Garniture.

Fernisering med Seriøst Strik for Sjov af udstillingen “Stjerner”

Udstillingen åbner på Museum Give, Donneruplundvej 2, 7323 Give lørdag den 6. september. Museet afholder høstmarked samme dag fra kl. 10.00 – 16.00. Se mere nederst.

Fernisering kl. 10:30

Kl. 10.30 er der fernisering for vores stjerneudstilling. 

Der vil være taler af museumsleder Mathias Christiansen Broch og vores egen formand, Kirsten Odgaard. Seriøst Strik er vært med kage og bobler. 

Fra kl. 12-15 vil det være muligt for gæster at få hjælp til at strikke en stjerne. Har du lyst til at hjælpe med dette, skal du være mere end velkommen. Medbring selv strikkepinde (evt. ekstra til udlån) og garn til at strikke stjerner. 

Vi håber, at rigtig mange har lyst til at komme på åbningsdagen – men også gerne i løbet af udstillingsperioden.  

Kommende workshop – dato kendes ikke endnu Vi har lovet museet, at vi i løbet af udstillingsperioden vil afholde en workshop om at strikke stjerner.

Fra Give Museum:

Kom med til Museum Gives årlige høstmarked lørdag den 6. september 2025 fra kl. 10.00-16.00!

Sidste års marked var en stor succes, og i år udvider vi med endnu flere boder og aktiviteter, så du og familien kan få en fantastisk dag sammen.

Dagens program:

  • Kl. 10.00: Dørene og markedet åbner! Oplev bl.a. boder med salg af keramik, honning, smykker, friskbagt brød og kage, lædervarer, pileflet, mjød, Haveselskabets tombola og meget mere. 
  • Kl. 10.30: Fernisering med Seriøst Strik for Sjov af udstillingen “Stjerner” i Nygård. Hertil introduktion v. museumsleder Mathias Christiansen Broch og foreningsformanden Kirsten Odgaard Poulsen.
  • Kl. 11.00: Moster Zilettes Børneswing (en farverig familiekoncert).
  • Kl. 11.00-14.00: Hestevognskørsel anført af hestene Tornado og Mynte.
  • Kl. 12.00: Skoleforløb som i ‘gamle dage’ i landsbyskolestuen (varighed: ca. 30 min).
  • Kl. 12.00-15.00: Lær at strikke en stjerne med Seriøst Strik for Sjov.
  • Kl. 13.00: Live musik v. Laurits og Simon.
  • Kl. 13.00-16.00: Ansigtsmaling.
  • Kl. 14.00: Skoleforløb som i ‘gamle dage’ i landsbyskolestuen (varighed: ca. 30 min).
  • Kl. 15.00: Støtteauktion for Museum Give.
  • Kl. 16.00: Kom godt hjem – Vi ses næste år igen!

Der er mulighed for at købe pølser, vafler, øl, softice, popcorn, øl og vand dagen igennem samt mulighed for atprøve historiske lege og museumsaktiviteter.

På kanten af heden har sensommeren for de jyske hedebønder altid været præget af den travle høsttid op gennem historien. Kartoflerne skulle op af jorden, kødet skulle saltes og lyngblomsterne skulle tørres, så vinterforrådet kom i hus. Hedebønderne drog til byerne for at deltage i markeder og sælge ud af bl.a. grønsager, jydepotter, uldvarer, honning og meget andet. Med høstfesten tager Museum Give del i de gamle traditioner og markerer overgangen fra sommer til efterår med et brag af en aktivitetsfyldt dag for både små og store.

Jubilæumsudflugt 2025

Foreningen inviterer til Jubilæumsudflugt
til Isager Garn og Uldens Hus i Tversted
lørdag den 13. september 2025

Program:
kl. 09:45 Vi mødes klokken 09:45 på parkeringspladsen ved Isager Garn/Tversted Skole, Skolevej

11, 9881 Bindslev.
Vi deler os op i to hold, og hold 1 kører til Uldens Hus (Skagensvej 74, 9881 Bindslev – en
afstand på 600 meter)

kl. 10.00 Omvisning i Uldens Hus hold 1 / Omvisning på skolen hold 2 ved Sanne / Nels
kl. 11.30 Omvisning i Uldens Hus hold 2 / Omvisning på skolen hold 1 ved Sanne / Nels
kl. 13.00 Vi samles alle igen til frokost i Den store spisestue – Skolekøkkenet
kl. 14.00 Fortælling om Mariannes strikkeliv med kaffe / kage – ved Marianne Isager;

evt med videopræsentation – i Gymnastiksalen på Skolen
kl. 15.00 Besøg Butik – Japan i Tversted – Åbne værksteder
kl. ? Tak for i dag

Denne weekend er der Japan i Tversted og Åbne Værksteder, så det er en rigtig god dag at besøge skolen, fordi der er mange aktiviteter. Marianne Isager arbejder i øjeblikket på en videofortælling om sit strikkeliv. Hvis videoen bliver klar, vil vi kunne se den.

Foreningen betaler for hele programmet, inkl. frokost, kaffe og kage.
Transport til/fra Tversted og evt. overnatning er for egen regning. Vi opfordrer til samkørsel, hvor passagerer bidrager økonomisk. Fristes du til at købe garn, må du også selv til lommerne

Vi glæder os til en hyggelig dag – forhåbentlig sammen med rigtig mange af jer
Seriøse og hyggelige strikkehilsner fra bestyrelsen

Se mere

Bindende tilmelding senest 28. juni til: strikforsjovmail@gmail.com

Generalforsamling 2025

Referat af generalforsamlingen

Indkaldelse til generalforsamling i Seriøs strik for sjov

  1. april kl. 13.00 i Lunden, Vestergade 74, Silkeborg.

Mette Juhl kommer og fortæller om sin deltagelse i Den store Strikkedyst.

Herudover har Mette lavet en opskrift til stjerner. Vi skal alle prøve at strikke en (eller flere) stjerner.
Stjernerne skal indgå i årets udstilling på Museum Give.
Stjernerne skal strikkes i hvid, råhvid eller gul. Medbring garn og strikkepinde, der passer til. Strømpepinde eller rundpind til magic-loop. Bruger du strømpegarn (50 g/ca. 210 m), vil pind 3 passe. Tykkere eller tyndere garn kan også bruges med passende pindestørrelser.
Hvis ikke du har garn i én af de foreslåede farver, vi vil sørge for et mindre udvalg af garn til generalforsamlingen.

Husk at medbringe 6-7 maskemarkører

Pause med kaffe, te og kage

Generalforsamling: Se dagsorden!

Eventyrlig strikkeworkshop

EVENTYRLIG STRIK i cafeen. Kom og hør om værkerne og om foreningen søndag 13/10 og deltag i en mini-workshop.

Kom og hør mere om udstillingen EVENTYRLIG STRIK i cafeen på Museum Silkeborg, Hovedgården. Udstillingen af unika strik er inspireret af H C Andersens eventyr og udført af medlemmer af strikkeforeningen Seriøst Strik… for Sjov.

…Og tag endelig strikketøj, garnrester og ekstra pinde med, for vi tilbyder en MINI- WORKSHOP, hvor man kan prøve nogle af de teknikker, der er brugt til modellerne. F.eks at strikke en flade ud fra en tegning, broderi på strik, dobbeltstrik og meget mere.”

Tidspunkt: Søndag 13. oktober kl. 11 – 16

Arrangementet er gratis, når der er betalt entré.

Fælles udflugt til Madam Munch i Gjern

Søndag 18. august inviterer strikkeforeningen på udflugt til Gjern.

Vi mødes kl. 12.00 hos Madam Munch, Mølhaugevej 3, 8883 Gjern.

Vi starter med tapas og sodavand/vand, som foreningen er vært for.
Dernæst fortæller Bodil om sin seneste tur til Letland og måske også om andre ture.
Der bliver mulighed for at se/røre hendes garner, strikkeprøver, opstrikkede modeller –   og sikkert også mulighed for at gøre en handel.
Bodil sørger for kaffe og kage.
Forventet afslutning, ca. kl. 17.

Bindende tilmelding senest 28. juli til: strikforsjovmail@gmail.com

BodilMunch-1  BodilMunch-2

BodilMunch-3illede3