Køreplan Webmoster

En webmoster skal have kendskab til hjemmeside redigering og gerne kendskab til WordPress.

 

Forside
På forsiden lægges korte notitser om begivenheder, arrangementer hvor strikkeforeningens medlemmer deltager. Gerne med links til undersider.

 

Om os
En gang om året skal bestyrelsen og de forskellige arbejdsgrupper opdateres. Det sker lige efter generalforsamlingen. Hvor også referatet fra generalforsamlingen og formandens beretning lægges ind.

 

Aktiviteter
To gange om året bliver foreningens kalender med møder i lokalgrupper og fællesarrangementer opdateret – forår og efterår.
Hvis en eller flere af grupperne ændrer mødested eller -tid skal det også registreres.

 

Udstillinger
Under de forskellige udstillinger lægges indlæg om inspirationer og køreplan for de forskellige udstillinger og andet af interesse for vores medlemmer, f.eks. fotos og indlæg fra fernisering de forskellige udstillingssteder. – og link til billeder fra udstillingen, der ligger i Galleri.
Ny fane for hvert år og hver udstilling.

 

Links
Under Teknikker lægges mønstre eller strikketeknikker, der har interesse for medlemmerne. Det kan evt. være en opskrift fra et fællesmøde eller lokalmøde, man gerne vil kunne huske.

Under Andre strikkebegivenheder er der links til tekstile begivenheder, som kan have medlemmernes interesse. Der modtages gerne oplysninger om events fra medlemmer.

Under Fysiske garnforretninger og nethandel af garn findes et skema om garnbutikker både fysisk og på nettet. Det forventes, at medlemmerne gør opmærksom på nye firmaer til optagelse på listen.

Under Medlemmers egne blogs og hjemmesider findes hjemmesider af interesse for foreningens medlemmer.

 

Galleri
I galleriet, findes billeder – år for år – fra forskellige Strik for sjov arrangementer i årets løb.

 

Kontakt
Kontaktoplysningerne ændres for bestyrelsen efter generalforsamlingen hvert år.

 

Højre side på hjemmesiden
I højre side ligger Vores kalender, der er en genvej til Møde i lokalgrupper under Aktiviteter.

Nedenunder ligger et link til Andre strikkebegivenheder.

Årets udstilling vise HER! Er en separat underside, hvor de kommende udstillingssteder skrives ind, så man kan se, hvor udstillinger befinder sig lige nu!
Desuden gemmes de gamle udstillingssteder, så man kan se, hvor vi tidligere har udstillet. Det kan være til hjælp for udstillingsgruppen.

 

Opfordring til indlæg og foto
Medlemmerne, garnholdere og bestyrelsen opfordres til at maile fotos og indlæg fra møder og arrangementer til webmostrene.

Reklamer