HappyKnit

 Inspirationsaften i Seriøs Strik

TORSDAG D: 27. FEBRUAR 2014 KL. 19-22

I CAFÉEN PÅ MUSEUM SILKEBORG HOVEDGÅRDEN
(Indgang ad ”bagvejen” – højre om hovedbygningen)

Indehaveren af strikfirmaet HappyKnitTeaTime, Stine Sæther Uldal, kommer og fortæller om sig selv og sit arbejde med at udvikle sine modeller og især om de ting, der inspirerer hende i arbejdet med strik – og hun medbringer masser af færdige ”ting”, vi kan røre ved og prøve …

På sin hjemmeside www.happyknit.dk skriver Stine indledningsvis:

Det skal være sjovt.
Jeg gider ikke, hvis det ikke er sjovt. Nogen vil måske kalde mig utålmodig, men jeg synes ikke rigtigt, det passer på mig. Jeg har svømmet på konkurrenceplan, svømmet meget og svømmet langt.
Jeg har spillet harmonika, trompet og guitar, spillet meget og spillet højt. Jeg har padlet kajak, padlet tidligt og sent, i vindstille og storm. Og så har jeg strikket! – strikket i hånden og på maskine.

Arrangementet er fuldstændig gratis for medlemmer af Seriøs Strik fra alle afdelinger og koster 40 kr. for andre, som kunne ha´ lyst til at være med.

ALLE er således velkomne, og vi glæder os til at se rigtigt mange.

Meld jer gerne til på karen.sandager@skolekom.dk senest d. 20. februar, så vi kan stille tilstrækkeligt mange stole op!

Mange venlige hilsener fra ARRANGEMENTSGRUPPEN