Generalforsamling 2019

Der afholdes ordinær generalforsamling i foreningen

27. april kl. 14 – 18 i Silkeborg

i Medborgerhuset, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg.

Efter generalforsamlingen vil der blive serveret kaffe/te og kage. Desuden arrangerer vi et lille “marked”, hvor medlemmer kan medbringe, fremvise og sælge opskrifter med eget design, eget strik, eget håndfarvet garn mm.
Opstilling og kig i kaffepausen.

Klokken 16 har vi fornøjelsen at høre foredraget

”Strik, sundhed og mod til at overvinde vaner”

Ved Anne Kirketerp. Kunsthåndværker, håndarbejdslærer og psykolog, Ph.d. (Kreativitet)

På sin hjemmeside skriver Anne, at hun gennem de seneste 20 år har arbejdet med håndværk/håndarbejde, psykologi og foretagsomhed.

” Det er min store passion at højne respekten for det som ” Craft ” (håndværk og håndarbejde) kan gøre for at øge vores trivsel og livsglæde”

Og vi ved de jo godt, nemlig at vores strikketøj er nødvendigt for at vi trives…. at vi hygger med det, knokler med beregninger og ideer, mediterer via pinde og garn og nyder alle timerne med vores arbejder.

Anne vil sætte ord på det, som det hedder i moderne journalistik. Men hun har også lovet at fortælle os lidt om, hvordan man kan bruge sin kreativitet og finde på… dvs. hun vil give os tip til, hvordan vi kan idéudvikle til næste års udstillingstema. Og måske kan man så bryde sin vanetænkning… bare en smule.

Det bliver spændende at høre om… og prøve af!

Af hensyn til plads og forplejning bedes man tilmelde sig til generalforsamlingen inden den 13. april til strikforsjovmail@gmail.com (NB: hvis du tilmelder dig, forventer vi også at du kommer)